Mere om Vizeum netværket

Vizeum blev skabt til en ny medietid, hvor forbrugere og indhold mødes, i ’real-time’ og på forskellige platforme. Vi blev skabt i en global verden og under stærk indflydelse af den digitale teknologi, som ændrede de omgivelser, som både brands og mennesker lever i. I Vizeum favner vi hver en dimension og forbinder sociale, mobile, offline og online medier. Vi skaber følelser og tillid og bygger broer mellem brands og forbrugere.

Læs mere på Vizeum.com Se vores globale beliggenheder

Our Blog

En dag i OOH-mediernes tegn

Hvordan planlægger, eksekverer og målretter du din outdoor-kampagne på bedst mulig måde, og hvordan skabes den bedste forbindelse mellem outdoor-mediet og den digitale forbruger? Dette var bare nogle af de spørgsmål, som outdoor-branchens største aktører søgte at besvare til seminaret Outdoor nu og i Fremtiden.

_______________________________________________________________

Mere end hundrede seminardeltagere deltog til Outdoor nu og i Fremtiden; et seminar arrangeret af Posterscope, IUM, Clear Channel og AFA JCDecaux med det formål at give indsigt i nutidens og fremtidens outdoor-marked.

Fremmødet var stort til OOH-seminaret. På billedet ses Mads Siersbæk Alexandersen, der introducerer seminardeltagerne for Posterscops nye planlægningsværktøj, OCS, der giver indsigter i brugen og effekten af OOH.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Outdoor Consumer Survey

Først på talerstolen var Mads Siersbæk Alexandersen, Mette Adler og Kenneth Brinkmann fra Posterscope, der præsenterede deres nye planlægningsværktøj OCS (Outdoor Consumer Survey), der netop er blevet lanceret i Danmark. OCS leverer nye, banebrydende indsigter i danskernes brug af OOH-medier og giver virksomheder mulighed for at kommunikere mere relevant og effektivt.

Samtidig giver det nye analyseværktøj mulighed for at segmentere mere specifikt på branche, målgrupper, produkter mv., hvilket kan være med til at optimere effekten af fremtidige OOH-kampagner. OCS kan med andre ord levere øget indsigt og forståelse i brugen og effekten af OOH og sætter ifølge Posterscope en ny branchestandard for valide brugerundersøgelser på OOH-markedet.

Husk placering, eksponeringstid og indhold

Hernæst indtog Elisabeth Berner fra IUM scenen og gav indblik i, hvordan planlægning, indkøb og eksekvering af en outdoor-kampagne normalt finder sted. Det var særlig interessant at høre, hvordan man altid bør være opmærksom på at have den rette sammensætning af OOH-medier, sikre synergien til andre mediegrupper og altid medtænke eksponeringstiden.

Det er vigtigt at være opmærksom på placering, eksponeringstid og indhold, når man arbejder med OOH-medier. Elisabeth Berner illustrerede ”how not to do” med dette billede af en meget teksttung Roskilde-plakat.


 

 

 

 

 

 

 

 

 


I fremtiden skal vi aktiveres

Tredje mand på talerstolen var Christian Skipper fra AFA JCDecaux, der satte fokus på fremtidens OOH-medier og mulighederne for at aktivere brugerne ved hjælp af Near Field Communication (NFC). Netop NFC er blevet et varmt samtaleemne i mobil- og medieverdenen over de sidste par år, og teknologien er efterhånden ved at være så moden, at vi begynder at se dens praktiske anvendelse i Danmark.

NFC teknologien har til formål at levere simpel, intuitiv og sikker kommunikation og bruges i dag hovedsageligt til at udføre transaktioner, dele data og parre enheder. Denne video giver en god idé om, hvad NFC-teknologien kan anvendes til.

 

Én af de virksomheder, der allerede har haft succes med at anvende NFC-teknologi som en del af deres OOH-kampagne, er Nordisk Film, der anvendte NFC i forbindelse med markedsføringen af filmen The Hunger Games: Catching Fire. Også Samsung, der har NFC-teknologi i alle deres nye telefoner, har arbejdet med at integrere teknologien som en del af en af sine seneste OOH-kampagner.

NFC er en netværksteknologi, som muliggør trådløs forbindelse mellem to enheder, der befinder sig på kort afstand af hinanden, og som kun kræver at den ene enhed er tændt for at fungere. Det kunne f.eks. være mellem en mobiltelefon og et OOH-medie, hvilket illustreres af Nik og Jay i denne SAMSUNG-video.

Clear View og en lunefuld fremtidsforsker

Efter en kort pause og lidt forfriskninger indtog Ralph Cadan fra Clear Channel scenen. Han introducerede ’Clear View’, der er firmaets helt nye segmenteringsværktøj, som giver annoncører langt større træfsikkerhed med deres outdoor-kampagner. Kort fortalt giver ’Clear View’ mulighed for at målrette fremtidige OOH-kampagner, i et område hvor andelen af annoncørens udvalgte målgruppe er høj, hvormed der opnås en langt større træfsikkerhed og mere ’value for money’ med outdoor-mediet.

Herefter var vi nået til, hvad der viste sig at være seminarets mest humoristiske oplæg fra den lunefulde fremtidsforsker, Rolf Jensen, der kom med forudsigelser for fremtiden og satte disse i forhold til det danske OOH-marked. Særligt interessant var det at høre hans pointer, omkring hvordan de emotionelle salgsparametre i fremtiden vil få større betydning. Rolf Jensen leverede sine pointer med høj faglighed og flere humoristiske sidebemærkninger, der flere gange fik seminardeltagerne til at bryde ud i munter latter under hans oplæg.

Dansk fremtidsforsknings grand old man, Rolf Jensen, ankom til seminaret i vanlig stand med en pibe i den ene lomme og en håndfuld (humoristiske) fremtidsforudsigelser i den anden (billede fra politiken.dk). 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kreative OOH-løsninger fra Coca-Cola

Dagens sidste taler var Morten Funch fra Coca-Cola, der fortalte om, hvordan et af verdens største varemærker bruger outdoor på flere niveauer i deres markedsføring. Han gav blandt andet indblik i Coca-Colas tanker før, under og efter arbejdet med OOH-medierne og illustrerede med flere konkrete eksempler, hvordan outdoor i praksis eksekveres.

Coca Cola benytter ofte outdoor strategisk i deres markedsføring – både nationalt og internationalt. I denne video kan I se, hvordan Coca-Cola ved hjælp af OOH-medier spredte sommerglæde for en række svenskere en kold januar aften.


Alt i alt var Outdoor nu og i Fremtiden et spændende, inspirerende og velafviklet seminar, der gav masser af brugbar indsigt i nutidens og fremtidens outdoor-marked.

 

Blogindlægget er skrevet af Mads Albers, Trainee ved Vizeum Danmark.